Du kan uddanne dig til snedker på Danmarks forskellige snedkeruddannelser. Der er tale om en erhvervsuddannelse, hvis varighed afgøres af, om du vælger at uddanne dig til møbelsnedker, bygningssnedker eller maskinsnedker. Alle tre snedker-uddannelser kan tage op til 4 år og 3 måneder, mens minimumsvarigheden varierer mellem 2 år og 6 måneder (maskinsnedker) og 3 år og 9 måneder (bygningssnedker og møbelsnedker). Der er for alle snedkeruddannelser tale om et grundforløb på op til 40 uger samt et efterfølgende hovedforløb med kombineret skole- og læreplads.
Erfaring er også et plus i jobsøgningsprocessen. Hvis du ikke allerede er uddannet snedker kan du eventuelt arbejde med snedkerrelateret arbejde, eventuelt som snedkermedhjælper i en snedkervirksomhed eller hos en tømrer.
færdigheder og kompetencer
Det er naturligvis en nødvendighed at have en vis ekspertise i snedkerarbejde, men udover det skal du også helst kunne mestre følgende ting for at kunne begå dig i jobbet som snedker:
- kommunikere med arkitekter og designere
- være detaljeorienteret når der formes produkter
- foretage hurtige beregninger
- vedligeholde værktøjer og maskiner uden direkte opsyn
- arbejde selvstændigt uden direkte opsyn
- læse og forstå tekniske tegninger
- benytte en lang række computersystemer og designsoftware
Kommunikation og generelle byggefærdigheder gør dig ikke kun til en ekspert i snedkerarbejde, det gør dig også til en uvurderlig del af det overordnede snedker-team. Arbejdsprocessen fra idéudvikling til færdigt design forenkles, når der kan arbejdes gnidningsfrit med alle parter lige fra designere, arkitekter og tømrere.
karrieremuligheder
En karriere som snedker tilbyder flere forskellige muligheder for at videreudvikle dig. Du kan specialisere dig i en speciel type træarbejde, eller du kan bringe dine håndværksmæssige snedkerevner i spil på nye niveauer. Som snedker kan du overveje at gå følgende nye veje:
- videregive dine snedkerevner til andre ved at blive lærer eller underviser
- specialisere dig i en anden snedker-teknik indenfor faget
- videreudvikle dig til projektleder eller tilsynsførende på byggeprojekter
Hvad end du vælger, vil dine grundlæggende snedkerfærdigher være til gavn for dig.