hvordan undgår du ledighedsstress?

Selvom arbejdsløsheden i løbet af de senere år er raslet ned, så er der stadig folk, der bliver ramt af ledighed i kortere og længere perioder. Men når man nu bliver ledig, er det så også ensbetydende med, at man får masser af tid til sig selv og undgår den stress, som arbejdslivet ofte indebærer?

Svaret er nej, hvilket begrebet ”ledighedsstress” også vidner om. Og hvis man spørger stresscoachen og rekrutteringskonsulenten, så er der desværre tale om et fænomen, som er i fremgang. Men hvordan sikrer du dig så imod stress, hvis du bliver arbejdsløs?

»Der er ingen tvivl om, at det at være ledig ikke er ensbetydende med, at så kan du bare ligge derhjemme og slappe af og holde øje med hullerne i luften. Det er faktisk meget stressende at være ledig, da mange dels føler det som en konstant overvågning fra jobcentret, samtidig med at de ofte ikke føler, at de slår til,« fortæller Nanna Bomholt, der er seniorkonsulent i Randstad.

Og hun kender selv til problemet og ved, hvad det indebærer, for hun var for år tilbage også selv inde i en periode med ledighed.

»For nogle år siden var jeg selv i ledig i nogle måneder, og det var faktisk utroligt stressende, for jeg følte hele tiden, at jeg blev overvåget. Man modtager løbende beskeder fra jobcentret, hvor det fremgår, at hvis man ikke lever op til diverse krav, så kan man i henhold til paragrafferne risikere både det ene eller andet,« forklarer hun og tilføjer, at det ikke er en gunstig situation for nogen parter.

Camilla Berg Kristensen er psykolog og har arbejdet en årrække med HR. Hun er desuden indehaver af virksomheden Berg Psykologi, og hun opdeler ledighedsstress i tre former:

»Når man taler om stress, så handler det sjældent bare om, at man ikke kan nå sine ting på arbejdet. Det handler typisk om meget mere end det - som for eksempel om, at man ikke kan få enderne til at hænge sammen. Derfor er det væsentligt altid at tage afsæt i årsagerne til stress, og der findes grundlæggende tre typiske grunde til, at man ramler ind i ledighedsstress,« forklarer hun.

»Den første typiske årsag til ledighedsstress handler om eksterne faktorer - altså det der kommer udefra – som for eksempel at du føler dig som jaget vildt af jobcentret eller din a-kasse, der stiller krav til et vist antal ansøgninger om ugen og at du deltager i en række møder,« siger hun.

»Den anden årsag er det, jeg vil kalde ”de eksistentielle grunde”, som handler om, at mange menneskers identitet ligger i deres arbejde, ligesom folks relationer og netværk også ofte er bygget op omkring en branche eller et bestemt job.  Og det betyder, at hvis du pludselig mister dit arbejde, så er der meget, der smuldrer, og det kan udvikle sig til en stressform,« forklarer Camilla Berg Kristensen.

Den tredje årsag til ledighedsstress handler om den uvished, som ledighed ofte indebærer, og som er noget af det mest ubehagelige for mange mennesker. Man ved ikke, hvornår man kommer i arbejde igen, og måske har man heller ikke helt overblik over sin økonomi – hvilket i særlig grad er stressende, hvis du er forsøger og har en familie og store faste udgifter.

Fortrolighed

Seniorkonsulent i Randstad Nanna Bomholt oplever en gang imellem, at de ledige kandidater ikke fortæller, at de faktisk ikke har søgt jobbet grundet reel interesse – men nærmere fordi systemet har krævet det af dem.

»Som rekrutteringskonsulenter lever vi af at matche de rette kandidater med de rette virksomheder. Og så har vi ikke behov for at få ansøgninger, som bare er sendt ud, fordi systemet kræver det, men hvor ansøgerne i virkeligheden mangler både lysten og forudsætningerne for at bestride jobbet,« siger Nanna Bomholt.

»Heldigvis er langt de fleste motiverede for de job, de søger, men af og til sker det altså, at jeg har en samtale med en kandidat, der så kommer med forskellige årsager til, hvorfor det måske ikke lige er ham eller hende, man skal pege på til jobbet. Og så kommer det frem, at de egentlig slet ikke er motiverede, men bare er blevet sendt dertil af jobcentret, og det tør de så ikke at fortælle til mig, fordi de er bange for, om jeg vil gå tilbage til jobcentret med den information. Og det kan godt gøre mig frustreret, for hvis der er noget, vi som rekrutteringskonsulenter aldrig ville gøre, så er det at fortælle jobcentret om den slags. Vores arbejde og vores samtaler bygger i høj grad på fortrolighed, og det er væsentligt med en god og fortrolig dialog med alle de kandidater, som vi er i kontakt med,« forklarer hun.

Camilla Berg Kristensen kan sagtens genkende den problematik og påpeger samtidig, at man som ledig nok i særlig grad er på vagt over for sine omgivelser.

»Jeg tror, at man som ledig er særligt på vagt og foretrækker at være på den sikre side, for hvis risikoen findes for at miste sine dagpenge, så kan det jo få endog rigtig store konsekvenser for ens liv.«

Sådan forebygger du ledighedsstress:

  • Brug dit netværk og søg støtte og hjælp.

  • Husk på at du ikke er den eneste – de fleste har på et tidspunkt prøvet at være ledige.

  • Lav en plan for hvad vil du gerne beskæftige dig med, og hvordan du kommer derhen.

  • Sørg for at have antennerne ude og hold kaffemøder med folk, der kan hjælpe dig i retning af dit drømmejob.

  • Tidsstyr din arbejdsdag. Dette er uhyre vigtigt, og du skal også huske dine pauser for at undgå at blive stresset. Lav for eksempel en plan, hvor du søger job på alle hverdage i tidsrummet 08.00 -16.00 med en indlagt frokostpause og fri i weekenden.

  • Få overblik over det praktiske – herunder din økonomi. Overvej om der er udgifter, som du kan skære bort i hvert fald i den periode, hvor du er ledig.

Kilde: Camilla Berg Kristensen og Nanna Bomholt

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar