tjek antallet af jobopslag og bliv klog på 2019

Her hos Randstad er vi rigtig glade for at kunne løfte sløret for vores nye Jobbarometer. Et jobbarometer der fremadrettet vil udkomme omkring den 20. i måneden, og som vil give dig et indblik i udviklingen af jobopslag sammenlignet med samme periode året før. Derudover kan barometeret fortælle hvor mange job, der er slået op i de forskellige regioner, samt i hvilke brancher der er flest jobopslag lige nu.

Ser godt ud for jobsøgere lige nu

Af nærværende jobbarometer fremgår det, at der i oktober 2017 var 28.062 nye stillingsopslag, og at det tal i oktober 2018 var steget til 28.386. Altså en lille stigning på 324 jobopslag eller lidt over en procent. 

»De næsten 30.000 stillingsopslag i markedet er en understregning af, at der fortsat er stor aktivitet på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne har et udtalt behov for nye medarbejdere. Når stigningen fra oktober 2017 til oktober 2018 har været relativ beskeden, skyldes det, at mange virksomheder - med mindre der er tale om offentlige institutioner (red: som ifølge lovgivningen skal slå alle job op i den offentlige sektor - med mindre der er tale om kortere tids ansættelse) – vælger, at benytte alternative metoder- og kanaler i bestræbelserne på at tiltrække nye medarbejdere,« forklarer Hans Henrik Davidsen, rekrutteringsdirektør i Randstad.

Han påpeger, at netværk og faglige fora udgør en stadig større del af søgningen efter nye medarbejdere.

»Der er i høj grad en stigende tendens til afsøgning af kvalificerede kandidater i relevante netværk og branche-specifikke fora,- og dermed også, at man ikke nødvendigvis, pr. automatik, slår stillingen op. Med det nuværende jobmarked risikerer man som virksomhed, at drukne i mængden af stillingsopslag, og dermed ikke at få relevante kandidater i tale, fordi de ganske enkelt ikke øje på dig. Dette faktum understreger, at der er et væsentligt større reelt behov for nye medarbejdere, end summen af stillingsopslag på diverse jobportaler indikerer«, siger han.

Arbejdstagers marked i 2019

Ifølge rekrutteringsdirektøren er der da heller ikke noget, der tyder på, at det vil ændre sig i 2019, snarere tværtimod.

»Den danske økonomi er stabil og ganske sund i øjeblikket, og det smitter af på jobmarkedet. Vi ser tydeligt, at den hidtidige markante efterspørgsel efter specialister inden for ex. IT, Engineering og Finance, nu i stigende grad også omfatter andre brancher- og segmenter. Den udvikling vil vi se accelerere yderligere henover 2019. Det er helt klart arbejdstagers marked i øjeblikket, og alle indikationer peger i retning af, at dette ikke vil ændre sig i 2019,« siger Hans Henrik Davidsen.

Plej dit netværk i 2019

Som markedet er lige nu, anbefaler Hans Henrik Davidsen, at man investerer i at styrke og udbygge sit netværk – særligt hvis man har tanker om et jobskifte i 2019.

»De fleste af os vil gerne holde os orienterede om, hvad der rører sig på arbejdsmarkedet, og det kan man eksempelvis gøre ved at læse stillingsopslag på diverse jobportaler. Hvis du konkret ønsker at komme i betragtning til nye jobmuligheder, så er det en rigtig god idé for dig at orientere dig i dit netværk. Og det kunne være et oplagt mål at sætte sig for 2019,« siger han.

»Man behøver ikke nødvendigvis at deltage i ugentlige netværksarrangementer henover 2019, men man kan med fordel vælge ex. at følge de virksomheder, man kunne se sig selv arbejde i på Linkedin - eller tage kontakt til headhuntere og rekrutteringsbureauer,« råder Hans Henrik Davidsen.

Flest job i hovedstadsregionen

Antallet af jobs er ikke det eneste, der er at finde i Randstads Jobbarometer. I barometeret kan du desuden se, at lidt over halvdelen af de opslåede stillinger i Danmark (51 procent) findes i hovedstadsregionen, og at størstedelen af landets opslåede job findes inden for den offentlige sektor. 

»At der lige nu findes flest opslåede stillinger i hovedstadsregionen kommer ikke som nogen overraskelse, og fordelingen vil helt sikkert fortsætte uændret i 2019, hvor man også vil finde flest opslåede jobs i den offentlige sektor. Dette vil fortsætte idet alle offentlige stillinger skal opslås.«

Forskellen i antallet mellem opslåede stillinger i den offentlige og private sektor vil sandsynligvis stige yderligere i takt med, at stadig flere i den private sektor vælger at søge efter kandidater i netværk og diverse faglige fora,« forklarer Hans Henrik Davidsen.

Se hele jobbarometeret her

artiklens ekspert

Hans Henrik Davidsen - Direktør, Recruitment

Randstad Danmark

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar