Er du nået til jobsamtalen, er du kommet et godt stykke i processen, men også langt fra i mål – for det er her, der skal leveres og ikke mindst her, hvor nervøsiteten ofte begynder at spille ind. De fleste kender det med at føle sig usikre, have lidt svedige håndflader og mærke den der nervøsitet, der sniger sig ind i kroppen dagen før en jobsamtale. Det er helt naturligt, at adrenalinet pumper hurtigere i en sådan situation, men der er meget, du kan gøre for at få styr på nerverne – et af midlerne handler om forberedelse. 

Forberedelse kan for de flestes vedkommende ikke eliminere hele nervøsiteten, men det kan hjælpe dig godt på vej og ikke mindst sikre, at du kommer videre i processen i retning mod jobbet. Og god forberedelse til en jobsamtale er helt afgørende, uanset om du er nervøs eller ej.

Man standing next to the kitchen counter top, looking at his phone.
Man standing next to the kitchen counter top, looking at his phone.

"I forbindelse med et muligt job er der altid flere kandidater, der er kaldt ind til samtale. Det er helt naturligt og en del af processen, for på den måde sikrer vi os det rigtige match mellem virksomhed og kandidat", fortæller Tine Cebrian HR-direktør hos Randstad. 

Og hun fortæller samtidig, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte kandidat performer til samtalen.

"Antallet at kandidater kan variere meget i forhold til, om der er tale om første, anden eller eventuelt tredje runde, og så naturligvis af hvilken stilling der er i spil. Men lige så mange kandidater der er kaldt ind til en jobsamtale, lige så mange forskellige udfald kommer der, og det kan helt klart mærkes hvorvidt og i hvilken grad, kandidaten har forberedt sig", siger Tine Cebrian, og hun tilføjer:  

"Jeg tænker også, at det langt fra er tilfredsstillende, hvis man forlader en jobsamtale, og føler at det hele var meget rodet, at man ikke fik sagt det, man gerne ville og ikke mindst ikke fik spillet sig selv god i konkrete situationer."

tag styringen

En af vores væsentligste råd til dig som kandidat i forbindelse med en jobsamtale er, at du bringer dig selv på banen og tager styringen.

"Som udgangspunkt er det dit eget ansvar at spille dig god til jobsamtalen. Den gode interviewer vil som oftest hjælpe dig godt på vej, men det er i høj grad op til dig selv at tage styringen til mødet, hvilket du har alle muligheder for, hvis du forbereder dig på den rette måde," fastslår Tine Cebrian.

Hun peger samtidig på en konkret model, som du med fordel kan tage afsæt i i forbindelse med din forberedelse til jobsamtalen. En model der netop kan være med til at sikre, at du tager styringen under mødet og ikke mindst, at du får sagt det, som du gerne vil. 

Modellen hedder STAR og tager afsæt i spørgsmål relateret til din adfærd. Mange interviewer anvender STAR-modellen, når de afholder interviews, netop for at fokusere på eksempler på kandidatens faktiske adfærd, og det er præcis det, du også med fordel kan bruge den til. STAR-modellen kan nemlig hjælpe dig med at kortlægge dine egne kompetencer med afsæt i ting, som du har udrettet og har haft succes med i tidligere jobs.

få flere gode råd til jobsøgningen

Vi har samlet gode råd, fif og tricks til alt fra jobsøgning til karriereudvikling.

se mere her

"Hvis du forbereder dig efter STAR-modellen, så er du rigtig godt rustet langt hen ad vejen, for det er typisk den model mange jobinterviewer eksplicit eller implicit tager afsæt i. STAR står for SITUATION – TASK – ACTION – RESULT.  De fire områder kan forekomme banale, men ved at forberede dig ud fra disse kommer du til at virke skarp på, hvad du er god til, og hvordan du griber en opgave an. Og netop det afsæt kan være en kolossal fordel under et interview", fortæller Tine Cebrian.

situation

Handler om den situation, du stod i. Et eksempel kunne være, at virksomhedens salg var nedadgående og samarbejdet mellem kollegaerne ikke var optimalt. Trivslen i dit team var dårlig. Kan du til og med sætte tal på, som du så senere kan holde op mod resultaterne, er du godt stillet.

task

Hvad var den konkrete opgave eller udfordring, du havde? Det kunne eksempelvis være at øge salget med 20 procent og at få kollegaerne til at gå i samme retning - herunder øge trivslen i dit team.

action

Her har du mulighed for at folde dig ud og fortælle om, hvad du gjorde for at løse opgaven. Det kan være, at du begyndte at ringe kanvas nogle dage om ugen og fik dine kolleger med på ideen. Prøv om muligt at bringe såvel de personlige som de faglige kompetencer i spil her. Det giver ofte det bedste billede af dig som kandidat.

resultater

Hvilket resultat fik du ud af opgaveløsningen? Dine resultater er naturligvis vigtige, så fortæl om dem til kurs 100. Det vil sige, du skal hverken over- eller underdrive disse. Kan du sammenholde dem med det tidspunkt, hvor du startede, kan det være særlig gunstigt for dig.

Man and woman holding drinks smiling and having a conversation. Man is sitting down on bench.
Man and woman holding drinks smiling and having a conversation. Man is sitting down on bench.

eksempel på star-spørgeteknik

Et eksempel på, hvordan en interviewer ved hjælp af STAR-metoden vil foretage et mere kvalitativt interview, hvor der spørges ind til din adfærd og handlinger kunne se sådan ud: 

spørgsmål fra interviewer uden brug af star-metoden

”Hvordan håndterer du stress” ? eller ”Er du god til at have mange bolde i luften”

spørgsmål fra interviewer med brug af star-metoden 

”Er det sket for dig, at du har været nødt til at ændre en tidshorisont på grund af uforudsete omstændigheder? Kan du give et eksempel? Hvad ville du opnå? Hvad gjorde du? Hvad var resultatet?"

Du kan bruge dette eksempel til at forberede dig til jobsamtalen ved at stille dig selv lignende adfærdsbaserede spørgsmål med afsæt i STAR-metoden. På den måde kan modellen hjælpe dig med at kortlægge dine egne kompetencer med afsæt i en eller flere konkrete udfordringer og opgaver, som du tidligere har løst. 

Det at kunne eksemplificere sine bedrifter, erfaring og kompetencer, er altafgørende i en samtale-situation. Ved at bruge STAR-teknikken som en del af din forberedelse kan du øge dine chancer for at levere klare, velstrukturerede og overbevisende svar under jobsamtalen. 

husk også at stille spørgsmål til jobsamtalen.

Mange der går til jobsamtale sidder med hænderne i skødet og klar til at svare på spørgsmål fra intervieweren, men hvis du vil bringe dig selv bedst muligt på banen, skal du også forbederede nogle spørgsmål til virksomheden. 

Spørgsmål fortæller noget om dit udgangspunkt, dit niveau og din viden om virksomheden, stillingen, fagligheden og din interesse.

læs mere

Dette er en opdateret version af et indlæg, som første gang blev publiceret d. 22/9-2020

om eksperten
Tine Cebrian
Tine Cebrian

Tine Cebrian

HR direktør, Randstad Danmark

Tine har mange års erfaring indenfor HR og har afholdt et utal af jobinterviews gennem årene.