employer branding-strategier: Hvad gør en arbejdsgiver attraktiv?

Alle virksomheder har et employer brand, eller et 'arbejdsgiver-brand', om det så er skabt bevidst, udviklet løbende eller resultatet af ren forsømmelse. Sociale medier giver folk et kig ind bag gardinerne i din virksomhed, om så du vil det eller ej, og på den måde fungerer dit employer brand som ren reklame for din virksomhed.

Men hvad er et employer brand nærmere bestemt? Man definerer det som en organisations omdømme eller image som arbejdsgiver over for medarbejdere, aktive og passive kandidater, kunder og andre centrale personer. Det handler om virksomhedens værdier, kultur og arbejdsmiljø. Ligesom med alt anden reklame kan man sige, at et brand rummer et løfte, som, hvis det ikke indfries, kan skade virksomhedens mulighed for at tiltrække de rigtige kandidater, ligesom det kan føre til uengagerede medarbejdere. På den anden side kan det også give en konkurrencemæssig fordel og styrke din mulighed for at tiltrække, engagere og fastholde en arbejdsstyrke med high-performance.

I sidste ende kan det, hvis det bliver gjort ordentligt, medvirke til sorte tal på bundlinjen på grund af øget produktivitet og innovation. Det er en investering, der kan give et højt afkast.

Hvad definerer et godt arbejdsgiver-brand? Hvad er det, kandidaterne kigger efter? Hvad motiverer dem til at kigge nærmere på dit firma? Hvorfor vælger de een arbejdsgiver frem for en anden? Hvad er der fastholder dine nuværende medarbejdere? Er det penge? Diversitet? Fleksibilitet? Randstad har for nyligt kigget nærmere på, hvad det er, der gør en arbejdsgiver attraktiv. Undersøgelsen viser, at selv om penge fortsat udgør langt den største motivationsfaktor, så kigger medarbejderne også efter andre ting. En dygtig arbejdsgiver kan gøre virksomheden mere attraktiv som mål for de bedste og mest talentfulde medarbejdere, hvis han eller hun forstår at skrue på de rigtige knapper.

Hvad gør en arbejdsgiver attraktiv?

Det er nemt at blive misundelig på medarbejdere i virksomheder, der tilbyder for eksempel børnepasning, fitness, tøjvask, ubegrænset ferie, happy hour, eller 'tag dit kæledyr med på arbejde'. Hvem ville ikke være misundelig på det? Men virksomheder, som er i stand til at tilbyde den slags, er mere undtagelsen end reglen, og hvad gør man så som en helt almindelig arbejdsgiver?

Randstad har stillet netop det spørgsmål til 7000 mennesker i alderen 18 til 65. Respondenterne er alle amerikanere og med en næsten ligelig fordeling af kvinder og mænd. Uddannelsesniveauet spænder fra high school bestået og til kandidatgrader. Undersøgelsen blev gennemført online for nyligt over en periode på to måneder, og respondenterne inkluderede både aktive og passive jobsøgende, nogle med arbejde og andre uden. Undersøgelsen dækker desuden de fleste branchetyper, fra transport, byggeri og produktion og til finans, teknologi, non-profit organisationer og servicebranchen.

Spørgsmålene var blandt andet:         

  • Hvad er de vigtigste faktorer i valget af arbejdsgiver?
  • Hvordan definerer potentielle arbejdsgivere et behageligt arbejdsmiljø?
  • Hvordan definerer potentielle arbejdsgivere interessante arbejdsopgaver?
  • Hvilke grunde kan der være til at blive hos en arbejdsgiver?
  • Hvilke grunde kan der være til at skifte arbejdsgiver?
  • Hvilke brancher er de mest interessante?

Penge slår alt

Krisen betød, at mange mennesker i arbejdsstyrken har oplevet ting som dårligere løn, fyringer, perioder med arbejdsløshed og lignende. Af den grund er det måske ikke så underligt, at langt den største del (næsten en-fjerdedel) af respondenterne krydsede af i løn og fryns som de vigtigste faktorer i valget af arbejdsgiver, efterfulgt af jobsikkerhed. Når de blev bedt om at vælge de fem vigtigste ting, blev løn og fryns også foretrukket (66 procent).

Men penge er ikke alt. Udover en konkurrencedygtig løn, fryns og langsigtet jobsikkerhed satte mere end halvdelen af respondenterne kryds ved arbejdsatmosfære på top fem i valget af arbejdsgiver. Derudover satte 43 procent kryds ved work/life balance, og 40 procent ved arbejdspladsens beliggenhed.

Derudover så svarene således ud:

Karrieremuligheder   39 procent
Økonomisk sund virksomhed 32 procent
Fleksibelt arbejdsskema 32 procent
Interessant jobindhold  27 procent
Stærkt image/stærke værdier 21 procent
God oplæring 21 procent
Stærk ledelse  18 procent
Kvalitets produkter/services 17 procent
Diversitet i ledelsen 12 procent
Anvender de nyeste teknologier 11 procent
Holdninger til miljø og samfund   8 procent
Internationale jobmuligheder   6 procent

 

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar