myter, magt og paradokser.
Myten om den dovne, illoyale Gen Z-medarbejder, er for letkøbt. Bag myten gemmer sig en anden sandhed og belyser, hvordan det moderne arbejdsmarked er langt mere brutalt: De unge træder ud i et digitalt feltarbejde, hvor AI har slugt de opgaver, som nyuddannede ofte lægger ud med. Vi taler her om de opgaver, som er med til at forme dem og skabe fundamentet for deres fremtidige karriere. Udfordrende.
I nogle brancher er døren til det første "rigtige" job altså smækket i, for jobbet findes ikke længere. Men ind på arbejdsmarkedet skal de kommende generationer i alle brancher, så det store spørgsmål bliver, hvordan vi fælles kan finde en ny vej?
en generation i klemme.
Et dramatisk fald på 29 procent i udbuddet af jobs til nyuddannede understreger omfanget af forandringen. Algoritmer og automatiseringer æder de rutineopgaver, nyuddannede før brugte til at opbygge deres faglige ballast.
Det skaber et lammende paradoks. Hele 85 procent af de unge vurderer deres job ud fra langsigtede karrieremål, men næsten halvdelen afvises på grund af manglende erfaring, det er en erfaring, de reelt er afskåret fra at lære. Det stiller store krav til virksomhederne. Rollen til nyuddannede bør re-designes, hvor de unge fortsat lærer de fundamentale færdigheder, men uden at de gentagne gange skal udføre selve opgaven. Det vil sige, de skal forstå og lære mekanismen/systemet og vide, hvordan opgaven løses, men altså ikke løse opgaven igen og igen og…
job-hopper eller myte? Opgøret med ancienniteten.
For danske ledere er konsekvensen kontant: At måle medarbejdere på anciennitet og tilstedeværelse er en stensikker opskrift på at skræmme de yngre generationer væk såvel Gen Z som millennials. Gen Z er ikke "job-hoppere"; de er nærmere "growth-hunters". De flygter ikke fra ansvar, men fra arbejdspladser, der tilbyder mørklagte karriereveje. En del af løsningen kræver et opgør med “plejer”:
- Kompetence frem for alder: Erstat tidsbaserede forfremmelser med gennemskuelige kompetencematricer. Når en medarbejder dokumenterer specifikke evner, udløser det næste trin, uanset om vedkommende er 22 eller 52 år.
- Omvendt mentorskab: Par den nyuddannede og de erfarne 1-til-1. Den unge træner den erfarne kollega i AI og digital effektivitet, mens den erfarne leverer forretningsforståelse og krisehåndtering i bytte.
- Genopfind junior-rollen: Stop med at efterlyse tre års erfaring til en rolle med lavest mulig erfaring. Redesign rollen og tilbyd struktureret udvikling fra dag ét.
sådan tager du magten, Gen Z.
Til de nyuddannede i alle brancher er budskabet krystalklart: I skal ikke konkurrere mod AI om rutineopgaverne. I skal positionere jer som dem, der styrer teknologien. Måske er tiden inde til at udfordre det klassiske tekst-CV og i stedet fremvise et "proof of work". Det vil sige konkrete projekter, der beviser din evne til at løse komplekse problemer, måske med AI som værktøj, og skabe reel merværdi.
Fremtidens “vinderarbejdsplads” bygges ikke på særregler for de unge, men på en ramme, hvor medarbejdere måles på resultater og læring.
Kampen om fremtidens arbejdskraft er i gang, og den vindes ikke på anciennitet, men på resultater og modet til at genopfinde ledelse.