hmm … hvad skal du svare?

Selvom der jf. lov om diskriminering er helt klare regler for, hvilke spørgsmål en arbejdsgiver ikke må stille til en jobsamtale, så sker det alligevel forholdsvis ofte, at reglerne bøjes. I lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. er der blandt andet angivet, at en arbejdsgiver i forbindelse med eller under ansættelsen af en lønmodtager IKKE må anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af bestemte oplysninger som race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering eller national, social eller etnisk oprindelse.

I forbindelse med den nye persondataforordning, som blev implementeret d. 25. maj 2018, er der kommet yderligere fokus på dette, men desværre oplever vi fortsat, at det ikke er alle virksomheder, som helt følger reglerne. Og når det sker, så gælder det om ikke at fare op i det røde felt men i stedet glide let og elegant af på spørgsmålet, råder rekrutteringsansvarlig.

"Jeg synes, at det er helt uacceptabelt, når en arbejdsgiver tillader sig at stille spørgsmål, som er decideret ulovlige, og som ingen relevans har for, om man er i stand til at varetage jobbet. Det kunne for eksempel handle om, hvorvidt man påtænker at få børn inden for den nærmeste fremtid, om ens politiske standpunkt eller seksuelle orientering. Men selv om det skriger til himlen, at de spørgsmål ikke er ok, så sker det ikke desto mindre, at kandidater møder dem til jobsamtalen - og det er da også noget, som vi i mit rekrutteringsteam er meget bevidste om, at man bare ikke gør," fastslår Naja Nastaran Jeloudar, der er teamleder hos Randstad.

De forbudte spørgsmål kan handle om:

  • Seksuel orientering
  • Religion eller tro
  • Race
  • Spørgsmål om dit helbred og arvelige sygdomme, som ikke er til hinder for at varetage stillingen
  • Dit tidligere sygefravær 
  • Dit politiske standpunkt
  • Tilknytning til fagforening - I Danmark har vi foreningsfrihed, og derfor må det ikke få betydning for din ansættelse, hvilken fagforening - om nogen - du er medlem af.

Hvordan skal du reagere?

Hvis du bliver mødt af en arbejdsgiver, der stiller dig et af de forbudte spørgsmål, så kan du reagere på mange forskellige måder, forklarer Naja Nastaran Jeulodar. Hun råder til, at man lige tager en dyb indånding, inden man svarer.

"Det er klart, at hvis du bliver mødt med et forbudt spørgsmål, og du samtidig godt kan fornemme, at dette ikke er en arbejdsplads, som du ønsker at være en del af, så kan du godt sige direkte at: ”Det ønsker jeg ikke at svare på, da det er et privat anliggende og i øvrigt ikke noget, der vedrører den pågældende jobfunktion!”, men det vil der sjældent komme noget positivt ud af, og det vil være de færreste, som har lyst, mod og interesse i at være så direkte," siger Naja Nastaran Jeloudar.

"Virksomheden har overtrådt en grænse, og selvom man altid kommer længst med at være ærlig, så kan det her være det bedste at tale lidt rundt om emnet og undlade at svare direkte på de spørgsmål, som man ved, der ikke må spørges ind til, og som man af den ene eller anden årsag ikke ønsker at uddybe, ” råder hun.  

Kom i forkøbet

Men du kan også opleve en situation, hvor det faktisk vil være til din fordel selv at bringe de forbudte spørgsmål på banen. Hvis du for eksempel har haft et længerevarende sygefravær, så kunne det måske i nogen sammenhænge være en fordel, hvis du tog stafetten og talte om dette.

"Der er som bekendt emner som intervieweren ikke må spørge ind til. Men det skal jo ikke forhindre dig i selv at tage dem op. Har du eksempelvis et hul i dit cv grundet et sygdomsforløb, kan du jo fortælle om dette, og dermed undgå at unødige spekulationer og misforståelser opstår. Det samme gælder de andre emner på listen. Bare fordi arbejdsgiveren ikke må stille spørgsmålene, så er det jo ikke ensbetydende med, at du ikke må tale om det," råder Naja Nastaran Jeloudar. 

På den måde kan det nogle gange være en fordel, selv at italesætte nogle ting, som er vigtige for dig, at din kommende arbejdsgiver er indforstået med, selvom det drejer sig om ting, som de ikke må bringe på banen eller forskelsbehandle i forhold til. 

Oplysningspligt

Herudover fortæller Naja, at du skal være opmærksom på, at der faktisk er ting, som du selv skal oplyse, og som du altid har pligt til at svare på, når du er til en jobsamtale:

”En anden ting, som du skal være opmærksom på, er, at du som jobsøgende har pligt til at oplyse din arbejdsgiver om kroniske lidelser eller sygdomme, som gør, at du ikke kan varetage jobbet på lige fod med andre kandidater. Det kan eksempelvis være, hvis der i stillingen vil være tunge løft, som du ikke kan varetage fuldt på grund af dårlig ryg eller lignende. Det må virksomheden gerne spørge ind til, og her skal du svare helt ærligt og faktisk selv oplyse om dette, hvis virksomheden ikke spørger, ” uddyber Naja Jeloudar.

artiklens ekspert

Naja Jeloudar - Teamleder

Randstad Danmark

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

  • 16-09-2019 Maia
    Interessant læsning, men hvorfor er der ikke et konkret bud på, hvordan man svarer på spørgsmålene, hvis man nu kan mærke, at det er en virksomhed, man faktisk rigtig gerne vil arbejder i?

    Derudover skriver du, at man skal oplyse, hvis man fx. ikke kan klare tunge løft og at man faktisk har pligt til at oplyse det - hvad så, hvis man er gravid? Så er tunge løft jo "forbudt" - er det så meningen, at man skal oplyse kommende arbejdsgiver om sin graviditet til trods for, at arbejdsgiver ikke behøver at vide noget om, hvorvidt man påtænker at få børn?

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar