42 procent af danskerne bruger sammenlagt 365 millioner timer årligt på frivilligt arbejde, hvilket omregnet svarer til, at hver dansker bruger i gennemsnit 15 minutter dagligt på frivilligt arbejde. Og selv om vi dog ikke kan kalde os verdensmestre inden for frivilligt arbejde, så ligger vi klart i toppen. Langt størstedelen af de, der udfører frivilligt arbejde, gør det af passion og interesse. Men der er også mange, der gør det for at få fyldt nogle linjer på CV'et og ikke mindst for at komme i betragtning til drømmejobbet.

»Frivilligt arbejde findes inden for alle aldersgrupper, men det er primært unge, der udfører frivilligt arbejde, fordi de ønsker at få noget på deres CV, hvilket også er rigtig fornuftigt. Hvis du gerne vil arbejde inden for et bestemt område, kan du måske prøve kræfter med det via et frivilligt arbejde, både for at se om det virkelig er det, du gerne vil beskæftige dig med, og for at gøre opmærksom på dig selv. Hvis du for eksempel gerne vil arbejde med økonomi, så er det en god idé eksempelvis at tilbyde sig som kasserer i den lokale idrætsklub,« råder vores HR direktør, Tine Ryg Cebrian.

altid en balance

Tine Cebrian advarer dog også om, man ikke bare skal fylde sit CV op med frivilligt arbejde.

»Det er naturligvis positivt, at man yder en frivilligt indsats, og det er noget, som alt andet lige giver point i evalueringen af kandidaten. Men som med alt muligt andet er det en balancegang – for hvis du klistrer dit CV til med det ene frivillige arbejde efter det andet, så kan arbejdsgiveren måske godt komme til at tænke på, om du overhovedet har tid til at udføre det aktuelle job, eller om der kan være en anden interessekonflikt gemt et eller andet sted. Derfor skal du tænke over, om den information er relevant for din kommende arbejdsgiver.«

signaler overskud

Med den rette dosering og ikke mindst relevans sender frivilligt arbejde et helt klar signal om, hvem du er.

»Som udgangspunkt er der ikke tvivl om, at frivilligt arbejde signalerer engagement og overskud. Og til selve jobsamtalen liver det ofte op at tale om den slags, for herigennem lærer man kandidaten bedre at kende,« forklarer hun.

Smiling woman receptionist standing next to hotel reception desk.
Smiling woman receptionist standing next to hotel reception desk.

hvorfor udføre frivilligt arbejde?

Når du kaster dig over et frivilligt arbejde, er det vigtigt, at du brænder for det.

Frivilligt arbejde handler om at gøre noget uden at få betaling for det, og derfor er det er en god ide at finde et område, en sag eller en disciplin, som du har interesse for. 

På den måde kan du give noget og samtidig få noget igen. 

Nedenfor har vi listet nogle af de ting, som du kan få ud af et frivilligt arbejde:

  • Gøre en forskel for andre

Ideen med at udføre frivilligt arbejde er, at du gør en forskel for andre. Det giver en værdi i sig selv, men det kan også betyde, at du lærer dig selv bedre at kende og udvikler dig.

  • Opbygning af erfaring og kompetencer

At have et frivilligt arbejde kan være super givende, og samtidig giver det dig mulighed for at opbygge erfaring og udvikle dine kompetencer, og på den måde kan det være med til at gøre dig mere attraktiv for potentielle arbejdsgivere. Frivilligt arbejde kan også være et oplagt sted at få afprøvet dine kompetencer i praksis og styrket dem igennem læring. 

  • Nye fællesskaber

Frivilligt arbejde åbner ofte muligheden for at blive en del af et fællesskab. Gennem arbejdet vil du få ofte komme til at føle dig som en del af noget større, hvilket kan være med til at give dig lysten til at gøre endnu mere for andre mennesker.

  • Større netværk

Et frivilligt arbejde kan også være et oplagt sted at opbygge et større netværk. De mennesker, du møder, kan være bindeleddet til dit drømmejob eller skabe forbindelse til andre mennesker, som du kan sparre med. På den måde kan du få indblik i nye emner eller få svar på udfordringer, du måske står overfor. 

mand med håndklæder
mand med håndklæder

gode råd i forbindelse med, at du skriver frivilligt arbejde på dit CV

  • Jo mere fagspecifik og relateret til dit arbejde det er, jo bedre er det
  • Tænk over, om det har relevans i forhold til den stilling, du søger.
  • Hvis det ikke har nogen videre relevans, så undlad at skrive det på eller nævn det kun ganske kort
  • Sørg for at dit frivillige arbejde ikke er i interessekonflikt med det job, du søger.
  • Skriv gerne, hvorfor du er involveret og hvor meget tid du allokerer til det frivillige arbejde samt hvilke resultater, du har opnået
  • Spørg efter referencer og en udtalelse hos dit frivillige arbejde.