find info om jobbet som sælger.

Som sælger har du til opgave at opbygge nye kunderelationer eller pleje allerede eksisterende kundeforhold. Du fremmer og sælger din virksomheds produkter eller tjenester på den bedst tænkelige og mest effektive måde. Arbejdet består i at præsentere produkter for nye potentielle kunder eller introducere nye produkter for eksisterende kunder med henblik på salg og at øge virksomhedens indtægter. 

Er du interesseret i at høre mere om arbejdet som sælger? Så læs med i denne artikel, hvor vi stiller skarpt på løn, arbejdsopgaver og karrieremuligheder indenfor sælger-faget.

ledige stillinger som sælger
1

hvad er en sælger?

Sælgere er virksomhedens direkte forbindelse til kunderne, da de undersøger markeder og introducerer virksomhedens produkter for nye kunder. Som sælger skal du generere leads på baggrund af markedsundersøgelser og opbygge relationer med potentielle kunder med henblik på at sælge produkter. Processen med at tiltrække kunder og sælge produkter varierer alt efter, hvilke varer du sælger.

For at tiltrække kunder skal virksomheder implementere strategier, der passer til branchen, målgruppen og virksomhedens karakter. Hvis du for eksempel sælger B2B-produkter, vil du ikke skulle benytte dig af de samme metoder, som hvis du sælger B2C-produkter. Uanset strategien er det sælgerens endelige mål at opbygge relationer og skabe opmærksomhed omkring virksomhedens tilbud. De kan derefter udnytte disse relationer til at sælge produkter.

hvad laver en sælger?

Der findes sælgere i stort set alle tænkelige brancher, og variationen af produkter der sælges er nærmest uendelig. Du kan for eksempel arbejde i virksomheder, der sælger alt lige fra sodavand, kontorudstyr, teknologiprodukter, legetøj eller medicinale produkter. Det produkt, du sælger, er i sidste ende afgørende for din salgsstrategi. Som sælger er det væsentligt at have forståelse for og indblik i produktet, således at man grundigt kan forklare dets anvendelse og fordele for potentielle kunder. Det er også nødvendigt at holde sig ajour med de nyeste salgsteknikker og kundernes præferencer ved at deltage i fagmesser og konferencer.

Kan du se dig selv i jobbet som sælger for en større eller mindre virksomhed i Danmark? Så læs videre for at finde ud af, hvilke kompetencer og kvalifikationer du skal have for at trives i arbejdet som sælger.

image
image
se ledige jobs som sælger
2

gennemsnitslønnen for en sælger

Flere forskellige faktorer kan påvirke en sælgers løn. Men overordnet set anslår man, at en nyuddannet sælger vil kunne opnå en startløn på cirka 27.000 kroner om måneden før skat. Gennemsnitslønnen for en sælger i Danmark ligger til sammenligning på cirka 31.000 kroner om måneden før skat.

faktorer der kan spille ind på en sælgers løn

En sælgers løn kan påvirkes af mange forskellige interne og eksterne faktorer. En af de største parametre i salgsbranchen er naturligvis bonusser og kommission. Er man ansat på en lønaftale med indbygget salgsbonusser, så vil lønnen kunne forøges betragteligt i tilfælde af perioder med øget salg. Der kan også være forskel på lønnen alt efter hvilken branche, du arbejder i.

Din geografiske lokation kan også spille ind på lønnen. I områder med større leveomkostninger, hvor der tilmed er større efterspørgsel vil lønnen ofte ligge højere end gennemsnittet. For Danmarks vedkommende vil en sælgers løn derfor oftest være højere i storbyområderne og i særdeleshed hovedstadsområdet.

3

typer af sælgere

Sælgeres job varierer alt efter branche eller specifikke tilgange og ansvarsområder i deres respektive stillinger. De forskellige typer af sælgere omfatter blandt andet:

image
image
4

arbejdet som sælger

Det kræver både motivation og tro på sig selv at være sælger. Det er tillige et arbejde, hvor man ofte møder afslag og afvisninger, så et positivt mindset, ikke blot overfor kunderne men især også overfor sig selv, er en vigtig egenskab. I det følgende afsnit kan du blandt andet læse om en sælgers typiske arbejdsopgaver og ansvarsområder: 

arbejdsopgaver og ansvarsområder

En sælgers arbejdsopgaver og ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Research af virksomhedens kunde marked: Som sælger er det nødvendigt, at du har kendskab til det marked, hvor virksomhedens produkter eller tjenester skal sælges. Det inkluderer blandt andet research på demografi og økonomiske forhold på det pågældende marked, som vil kunne have direkte indflydelse på salget. På baggrund af undersøgelsen kan du identificere muligheder for at generere nye kunder og skabe nye markedsnicher for dine produkter.
  • Assistance til promovering af salg: Som sælger er du ansvarlig for at hjælpe din virksomhed med at skabe overskud. For at opnå et tilfredsstillende salg skal du deltage i salgsfremmende aktiviteter. Du kan eksempelvis deltage i markedsføringsarrangementer og leadgenerering for at forbedre salgsaktiviteterne.
  • Kundepleje: En af dine vigtigste opgaver som sælger er at holde kunderne glade og tilfredse. Det gør du blandt andet ved hele tiden at sørge for, at de har, hvad de skal bruge og at de har fået den fornødne information om produkterne og tjenesterne, som din virksomhed sælger. Du foretager regelmæssige opkald og besvarer mails og beskeder. Du sørger også for at kunderne er opdateret på de seneste nye varer og lanceringer og du hjælper også ofte kunderne igennem hele købsprocessen, hvor du assisterer med svar på eventuelle spørgsmål.
  • Etablering og oplagring af salgssteder: Hvis du arbejder som sælger for en producent, er du ansvarlig for at identificere og oprette salgssteder. Du sørger for, at de har en kontinuerlig forsyning af produkter, så forretningen kan køre. Du fører også kontrol og tilsyn med produkter, der har et hurtigt flow, og finder måder hvorpå du kan fremme varer, som har et langsomt flow.
  • Træning og oplæring af andre sælgere: Som sælger er du også med til at uddanne og oplære nye medarbejdere for at sikre, at de arbejder i overensstemmelse med virksomhedens krav og ønsker. Du er ansvarlig for at udstyre de pågældende detailhandlere, der sælger virksomhedens produkter, med de rette færdigheder, den rette viden og de påkrævede reklamematerialer.
  • Udarbejdelse og præsentation af salgsrapporter: Som sælger udarbejder du regelmæssigt salgs regnskaber. Du medtager de udgifter, der er afholdt under markedsføringen, det beløb, der er solgt for samt data om markedsudsigterne. Du fremlægger disse rapporter for dine overordnede og rådgiver dem om forbedring af markedsføringsstrategier.
5

arbejdsmiljø og arbejdstider

Som sælger kan dit arbejdsmiljø variere i alle tænkelige henseender lige fra de mennesker, du arbejder sammen med, virksomheden du er ansat i og den fysiske placering. Langt de fleste sælgere arbejder indendørs. I nogle brancher, eksempelvis bilindustrien, arbejder du dog også udendørs. Særlige tjenesteydelser og produkter kan også betyde at visse sælgere skal arbejde på helligdage, eksempelvis for de brancher der lever højt på feriesæsoner og højtider hos forbrugerne.

Sælgerjobbet er hovedsageligt baseret på menneskelige interaktioner, hvilket betyder, at du ofte er i konstant kontakt og kommunikerer med dine kunder. Sælgere bruger det meste af deres tid på opkald, på at besvare e-mails eller på at mødes med kunderne. Nogle gange har du at gøre med utilfredse kunder, der har brug for hjælp eller som klager over varer eller ønsker en tilbagebetaling.

Arbejdet som sælger kan være krævende. Du vil sandsynligvis til tider arbejde under pres på grund af jobbets konkurrenceprægede natur. 

hvem er dine kolleger

Sælgere kan arbejde i vidt forskellige brancher og kan derfor krydse veje med mange forskellige kolleger. De kan omfatte alt lige fra salgschefer, chauffører og kundeservicemedarbejdere. Som sælger kan du også arbejde sammen med account managere og marketing managere samt teamledere indenfor salg og marketingkoordinatorer mm.

arbejdstider

De fleste sælgere har en fast arbejdstid på 37 timer. Der kan være tale om en mere dynamiske arbejdstider, hvor der ikke altid følges specifikke tidsrammer, som for eksempel hvis du er specialsælger. Hvis du eksempelvis sælger produkter for en producent, vil der til tider kunne være behov for forretningsrejser rundt om i landet såvel som internationalt. Det vil i så fald ofte øge timer til din arbejdsuge. De fleste sælgere arbejder fuldtid, men deltidsansættelser kan sagtens forekomme og der kan tillige være tale om korttids-kontraktarbejde og sågar freelancearbejde.

Mand og kvinde som sidder sammen på en cafe
Mand og kvinde som sidder sammen på en cafe
6

uddannelse og karrieremuligheder

Der findes flere forskellige uddannelsesmæssige veje til et job som sælger. Mange tager handelsuddannelsen, som er en 3-4 årig erhvervsuddannelse. Her får man indblik i salg, logistik og indkøb og bliver rustet til både B2B og B2C-salg. Nogle sælgere har arbejdet sig frem til sælger-jobbet via en erhvervs uddannelses baggrund indenfor detailhandel, mens yderligere andre kan berøre marketing-relaterede uddannelser.

færdigheder og kompetencer

Som sælger skal du helst besidde følgende kvaliteter og færdigheder:

  • Regnskabsmæssige kompetencer: Som sælger skal du have et vist indblik i økonomi, da salg nu engang handler om at skabe overskud for den virksomhed, du repræsenterer. Din evne til at balancere markedsføringsudgifter og salg vil her være afgørende.
  • Indblik i marketing: Som sælger vil det også være til stor hjælp, hvis du har indblik i marketing og forskellige marketing-værktøjer i forbindelse med reklame- og produkt fremstød på markederne. En forståelse for marketing vil kunne bidrage til at skabe flere leads og i sidste ende øge salget.
  • Sublim kundepleje: En sælgers primære opgave er at tage sig af virksomhedens kunder. Derfor vil det være en stor hjælp, hvis du besidder stærke interpersonelle færdigheder og kan yde en optimal kundepleje. Dette vil kunne hjælpe dig med at vedligeholde de gode kunderelationer. Og med en god social intelligens vil du kunne håndtere alle typer kunder - selv de mere utilfredse af slagsen.
  • Markedsresearch: Som sælger er det vigtigt at have fingeren på pulsen og have kendskab til det pågældende marked, man sælger til. Derfor skal du være i stand til at foretage en ordentlig markedsanalyse. Ud fra en sådan analyse vil du bedre kunne identificere kunderne samt præcisere hvilke produkter, der er mest hensigtsmæssige at præsentere for bestemte kunder. Derfor er det vigtigt at være god til markedsresearch i jobbet som sælger.

karrieremuligheder

Som sælger har du mange muligheder for at udvikle din karriere. Du kan for eksempel specialisere dig i bestemte salgskanaler eller -strategier og øge din ekspertise derigennem. Nogle sælgere specialiserer sig eksempelvis i detailsalg, mens andre bliver salgsagenter hos producenter. Med den rette erfaring vil du på sigt kunne avancere til højere stillinger som for eksempel salgschef, account manager eller sågar salgsdirektør. Det ses også ofte at sælgere videreudvikler sig indenfor marketing og finder stillinger her.

ledige stillinger
7

fordele ved at finde et job som sælger via Randstad

Hos Randstad hjælper vi virksomheder og kandidater med at finde det rette jobmatch. Vi rekrutterer sælgere til såvel faste som midlertidige stillinger, ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og freelancere.

  • specialister finder specialister

Hos Randstad er vi specialister inden for rekruttering af sælgere. Vores rekrutteringskonsulenter inden for salg og handel har selv en baggrund i branchen og kender derfor både markedet og kunderne.

  • freelancers

Randstad ejer Europas største freelancer database twago og er eksperter i at identificere de rigtige freelancere til de rigtige projekter både lokalt og globalt.

  • projektansættelse

Randstad har mulighed for at kontraktansætte dig på time- eller månedsbasis alt efter dine og vores kunders ønsker. Vi sikrer dig ordentlige ansættelses-, kontrakt- og forsikringsforhold.

 

Randstad rekrutterer sælgere til faste stillinger hos mange spændende virksomheder. Vi får løbende nye opgaver ind fra vores kunder i hele landet.

Du har talentet. Virksomhederne har behovet. Vi skaber forbindelsen.

Four colleagues having a meeting in a meeting room. Financial charts in the background.
Four colleagues having a meeting in a meeting room. Financial charts in the background.
8

ofte stillede spørgsmål

De oftest stillede spørgsmål vedrørende arbejdet som sælger.

thank you for subscribing to your personalised job alerts.