klar til næste skridt?
Få et job som kundeservicemedarbejder eller telemarketingmedarbejder, der passer til dine kompetencer, fremmer din work-life balance og hjælper dig med at nå dine mål.
Vi giver dig adgang til en række jobmuligheder inden for kundeservice og telemarketing gennem faste, midlertidige eller kontraktbaserede stillinger hos de bedste arbejdsgivere i Danmark.
det, får du
Vi giver dig muligheden for at arbejde i et dynamisk miljø, hvor udvikling og kompetenceopbygning er en naturlig del af faget.
Et job inden for kundeservice og telemarketing er notorisk kendt for at danne et solidt fundament for din videre karriere. Du kommer fra første dag til at udvikle dig inden for kommunikation, problemløsning og kundeservice – værdifulde egenskaber, der kan bruges i de fleste job og brancher. Du får erfaringer, der giver din karriere et skub fremad, uanset hvor dine ambitioner ligger.
karriereudvikling og konkurrencedygtig løn
Ofte tilbyder en stilling inden for kundeservice og telemarketing fleksibilitet i din arbejdstid og en konkurrencedygtig løn med mange goder. Du får mulighed for at udforske forskellige roller på tværs af brancher – fra telebranchen til finans og sundhed – og får værdifulde erfaringer inden for kundeservice og teknologi. Bliv en del af et godt arbejdsmiljø, der prioriterer din succes og udvikling og tilbyder løbende efteruddannelse.
er du dygtig kundeservicemedarbejder?
En dygtig kundeservicemedarbejder besidder fremragende kommunikationsfærdigheder, problemløsningsevner, empati, tålmodighed, og en dyb produktforståelse. Som kundeservicemedarbejder skal du kunne kommunikere klart og effektivt, identificere og løse problemer hurtigt, samt vise forståelse for kundernes situation. Dit indgående kendskab til virksomhedens produkter og ydelser gør dig i stand til at give præcise oplysninger, mens din fleksibilitet og tilpasningsevne sikrer, at du kan håndtere forskellige kundetyper og uventede udfordringer uden problemer. Disse kompetencer er afgørende for at levere en enestående kundeserviceoplevelse og bidrage til virksomhedens succes.
brænder du for telemarketing?
En succesfuld telemarketingmedarbejder driver salget ved hjælp af et proaktivt og målrettet mindset. Rollen kræver vedholdenhed til at overvinde afvisninger, skarpe salgsteknikker og evnen til hurtigt at kvalificere leads. Du kan overbevisende præsentere produkter og ydelser, samtidig med at du lytter aktivt til kundernes behov. Din evne til at skabe og vedligeholde relationer sikrer, at kunderne føler sig værdsatte og forståede. Med en dybdegående viden om virksomhedens produkter kan du give detaljerede og præcise oplysninger, hvilket bidrager til øget salg og kundetilfredshed.
find et job, der matcher dit talent
ofte stillede spørgsmål om job inden for kundeservice og telemarketing,
Vi har samlet svar på de mest stillede spørgsmål nedenfor. Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os direkte.
-
hvilke typer stillinger inden for kundeservice og telemarketing tilbyder I?
Vi får løbende nye jobs ind fra vores kunder og tilbyder ofte en bred vifte af stillinger, herunder kundeservicemedarbejder, telemarketingkonsulent, supportmedarbejder, teamleder og supervisor.
Du kan se alle vores ledige stillinger via dette link
-
hvad er kundeservice?
Kundeservice dækker over en afdeling i en virksomhed, som varetager forholdet mellem kunderne og selve virksomheden. Kundeservice er ofte den første instans, som en ny kunde tager kontakt til, og det er samtidig løbende den afdeling, som kunden kontakter, når der skal rettes henvendelser, klager eller forespørgsler til virksomheden.
Kundeservice udbydes ofte i form af enten telefonisk assistance eller via mail. Der er i stigende grad også implementeret chat-funktioner i mange kundeserviceafdelinger i Danmark. Her kan du få skriftlig hjælp af en kundeservicemedarbejder eller en bot.
-
hvor meget tjener en kundeservicemedarbejder?
Din løn som kundeservicemedarbejder kan variere en hel del alt efter hvilken virksomhed, du er ansat i. Der er ingen mindsteløn, og lønnen vil derfor som regel være et resultat af en fælles forhandling mellem dig og din arbejdsgiver.
En typisk startløn kan ligge på omkring 25.000 kroner før skat, men den kan også sagtens være højere, hvis du eksempelvis kommer med erfaring eller skal varetage et større ansvar.
Der er derudover en lang række faktorer, som kan spille ind på størrelsen af din løn i en stilling som kundeservicemedarbejder. Virksomhedens størrelse og brand kan være et vigtigt parameter. Derudover vil aspekter som teambonusser eller performancebonusser også kunne spille ind.
Hvis du arbejder aften- og eventuelle weekendvagter vil du også ofte få tillæg for disse vagter, som vil have indflydelse på din samlede løn.
-
hvad er telemarketing?
Telemarketing er en særlig måde at erhverve nye kunder, sælge produkter eller pleje eksisterende kunder via telefon. Ofte består telemarketing af mødebookinger, da selve salget sjældent foregår via telefonen. Telemarketing er derudover overvejende en B2B-marketingsmetode, da virksomheder i Danmark ikke må rette direkte telefonisk henvendelse til private borgere i salgsøjemed.
-
hvad laver en kundeservicemedarbejder?
Som kundeservicemedarbejder er du bindeleddet mellem kunderne og virksomheden. Du skal varetage kundernes henvendelser pr. telefon, mail eller chat.
Selve indholdet af et kundeservicemedarbejder job vil naturligvis variere alt efter hvilken branche, du servicerer. Der er dog stadig visse fællestræk i arbejdsgangen som kundeservicemedarbejder på tværs af brancher. Dit arbejde vil blandt andet bestå af:
-
besvarelse af kundehenvendelser
-
rådgivning om virksomhedens produkter og tjenester
-
håndtering og varetagelse af klager.
-
-
hvad indebærer et job inden for telemarketing, og hvilke kvalifikationer kræves?
Et telemarketing job omfatter en hel del kundekontakt via telefonen. Det er din opgave at foretage B2B-opkald direkte til virksomhedens kunder eller nye potentielle kunder. Opkaldet har enten salg eller markedsføring for øje, og du skal her forsøge at få booket et møde med henblik på salg, eller spore dig ind på om den potentielle kunde overhovedet er interesseret.
Et telemarketing job kræver gode talekundskaber og et særligt blik for salg. Du skal derudover også have en god forståelse for og et særligt indblik i de produkter eller tjenester, du skal sælge eller markedsføre. Du behøver som sådan ikke nogen erfaring, da du ofte kan blive oplært i virksomheden.
seneste artikler
se alle artikler-
01 September 2025er indhentning af referencer forbeholdt virksomhederne?
-
01 September 2025de 5 største fejl i dit CV - og hvordan du undgår dem.
-
19 Juni 2025søger du job – eller bliver du fundet?
-
18 Juni 2025løngennemsigtighed i danmark: hvad betyder EU's nye løndirektiv for dig som medarbejder?
-
19 Marts 2025guide til netværk.
-
17 Marts 2025fra ‘quiet quitting’ til ‘revenge quitting’ - frustrationernes opsigelse.