alle er enige: Uddannelse er væsentligt, men hvem har ansvaret?

I slutningen af oktober blev der indgået en aftale blandt arbejdsmarkedet parter – fagforeninger, arbejdsgivere og politikere – om uddannelse. Trepartsaftalen betyder, at der i de næste fire år skal allokeres 2,5 milliarder kroner til voksen- og efteruddannelse.

»Den hastige teknologiske udvikling sætter sine tydelige spor på de danske arbejdspladser. De metoder og processer, som vi anvender til at løse forskellige opgaver på de danske arbejdsplader, ændrer sig med lynets hast. For mange arbejdsopgaver gælder det, at den måde, vi arbejdede på for tre-fem år siden, allerede er væsentligt ændret sammenlignet med i dag. Det går rigtig stærkt i disse år, og det fordrer naturligvis, at vi hele tiden uddanner virksomhedens medarbejdere, hvis vi skal være konkurrencedygtige i fremtiden. Og set i det lys er det glædeligt, at arbejdsmarkedets parter hurtigt kunne opnå konsensus om, at dette her er et væsentligt indsatsområde,« siger Nima Astanehdost, administrerende direktør i Randstad.

En af arbejdsmarkedets parter, Mette Reissmann (MF), uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, er enig i dette og understreger samtidig, at den teknologiske udvikling vil skabe et bedre arbejdsmarked.

»Problemstillingen om behov for uddannelse er ikke ny. Der har altid været behov for uddannelse, men teknologiens tigerspring har gjort det mere synligt og aktuelt. Virksomhederne har erkendt, at hvis ikke de uddanner deres medarbejdere, som er deres største aktiv, så er de ikke særlig godt rustet til fremtiden,« fastslår Mette Reissmann og tilføjer:

»Jeg synes helt klart, at teknologiens gunst skaber et bedre arbejdsmarked for den enkelte. Vi vil med ændrede metoder og processor helt klart opleve, at der vil være færre nedslidte folk på arbejdsmarkedet i fremtiden.«

Hvem har ansvaret?

Af Randstads seneste Workmonitor fremgår det, at hovedparten (90%) af de danske lønmodtagere mener, at det er deres eget ansvar, at de har de fornødne kompetencer i forhold til at kunne varetage fremtidens arbejdsopgaver.

»Jeg synes, det er fantastisk, at det er holdningen blandt lønmodtagere,« siger Nima Astanehdost, men advarer samtidig om en lidt skræmmende tendens fra selvsamme undersøgelse.

»Når man så ser, at vi hænger lidt i bremsen i forhold til andre lande – kun 63 procent af de danske lønmodtagere har uddannet sig inden for de seneste 12 måneder (gennemsnittet blandt de 33 lande er 71%), så synes jeg, at der er nogle alarmklokker, der ringer,« siger han.

Ifølge Mette Reissmann så handler det meget om ret og pligt i denne henseende.

»Når jeg kommer ud på de danske arbejdspladser, så møder jeg nogle gange alverdens undskyldninger blandt medarbejdere for, at de ikke lige tager det ene eller andet kursus eller efteruddannelse – og det går bare ikke. Man har ret til en efteruddannelse, men man har også pligt til at tage imod den, når den bliver bevilliget,« siger hun og tilføjer samtidigt, at særligt én gruppe medarbejdere på arbejdsmarkedet har en stor opgave, de skal løse.

»Jeg synes at tillidsfolkene på de respektive arbejdspladser har en kolossal vigtig rolle her. De skal være med til at overbevise den enkelte medarbejder om, at han eller hun har en pligt at efteruddanne sig nu og ikke skyde det foran sig. Og det gælder alle grupper på arbejdsmarkedet – ikke kun de ufaglærte, men i lige så høj grad personer med en kandidatgrad. Ingen skal tro, at fordi de på et tidspunkt har taget en videregående uddannelse, så flyver de under radaren, sådan er det ikke,« fastslår Mette Reissmann.

Hovedtræk fra Randstads seneste Workmonitor:

 

artiklens ekspert

Mette Reissmann - MF og uddannelsesordfører for Socialdemokratiet

Erhvervsjurist, tv-vært og politiker. Fra 2010 medlem af Københavns Borgerrepræsentation, valgt for Socialdemokraterne. Siden 2011 medlem af Folketinget og i dag uddannelsesordfører for Socialdemokratiet.

< gå tilbage forrige side

Kommentarer

Ingen kommentarer opslået endnu.

skriv en kommentar

  1.  
indsend din kommentar