find info om jobbet som marketing specialist

Kan du se dig selv i rollen som et vitalt bindeled mellem en virksomhed og dens kunder, hvor du med effektive marketingværktøjer og markedsindsigt vil kunne skabe opmærksomhed om virksomhedens produkter og tjenester? 

Vil du gerne vide mere om arbejdet som marketing specialist, hvad lønnen er for en marketing specialist og hvilke typer at opgaver, en marketing specialist varetager, så læs med her. 

På denne side har vi nemlig samlet en masse information om jobbet som marketing specialist

se ledige jobs
1

hvad laver en marketing specialist?

Arbejdet som marketing specialist består primært af at udvikle marketingstrategier og -kampagner for at få produkter eller ydelser ud til forbrugerne. Som marketing specialist er du fokuseret på at drive salg, øge omsætningen og skabe synlighed for din virksomhed. Arbejdet består derfor af en lang række forskellige opgaver indenfor PR samt tilrettelæggelse af arrangementer i forbindelse med markedsundersøgelser og produktudvikling.

Som marketing specialist arbejder du normalt for én arbejdsgiver og organiserer dens salgsfremmende marketingkampagner og arrangementer. Marketing specialister i konsulentfirmaer tager sig af forskellige marketingkampagner for forskellige organisationer.

Stillingen som marketing specialist kan både være på juniorniveau og seniorniveau afhængigt af virksomhedens størrelse og din erfaring. I små og mellemstore virksomheder arbejder en marketing specialist for eksempel ofte tæt på den øverste ledelse for at rådgive om de bedste markedsføringsstrategier. I store virksomheder har en marketing specialist derimod ikke på samme måde direkte kontakt med den øverste ledelse, da dette arbejde ofte varetages af en marketing chef. Marketing specialisten arbejder ofte tæt sammen med marketingassistenter og marketingkoordinatorer.

Uanset stillingen i den pågældende virksomhed udfører alle marketing specialister ofte varierende opgaver og kan arbejde i forskellige brancher. Man ser ofte marketing specialister ansat indenfor finans, detailhandel og medier.

Som marketing specialist er du en værdifuld mellemmand, der forbinder en virksomheds produkter med forbrugerne. Din primære opgave består i at integrere forskellige former for markedsføring i bestræbelserne på at øge salget af virksomhedens produkter eller ydelse. På samme måde skal du som marketing specialist tage forskellige værktøjer i brug for at øge opmærksomheden omkring den pågældende virksomhed og dennes produkter på det pågældende marked. 

Kan du se dig selv i jobbet som marketing specialist, hvor du kan få udfoldet dine evner indenfor markedsføring og kommunikation i bestræbelserne på at få synliggjort en virksomhed og dennes produkter på markedet? Så læs videre og se hvilke kompetencer og kvalifikationer, der skal til for at blive marketing specialist.

.
.
ledige stillinger
2

gennemsnitslønnen for en marketing specialist

Der findes flere forskellige faktorer, som kan spille ind på en marketing specialists løn, og den kan derfor variere fra virksomhed til virksomhed. Som udgangspunkt er din løn en individuel forhandling mellem dig og din arbejdsgiver. Ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnitslønnen for en marketing specialist på cirka 37.000 kroner om måneden før skat inklusiv pension.

faktorer der kan spille ind på en marketing specialists løn

Visse parametre vil kunne påvirke din løn som marketing specialist. Besidder du en stor og dyb erfaring med stærke resultater i din karriere, så vil du utvivlsomt kunne forvente mere end gennemsnitslønnen. Derudover vil virksomheden, du arbejder for også kunne påvirke lønnen. Er der tale om en større virksomhed eller organisation, hvor dit ansvarsområde er omfattende, så vil dette også kunne påvirke din løn i en positiv retning, ligesom en specialistviden indenfor f.eks. digital marketing kan give dig muligheder for at forhandle en højere løn.

Din geografiske lokation kan også spille ind på lønnen. I områder med større leveomkostninger, hvor der tilmed er større efterspørgsel vil lønnen ofte ligge højere end gennemsnittet. For Danmarks vedkommende vil en marketing specialists løn derfor oftest være højere i storbyområderne og i særdeleshed hovedstadsområdet.

find ledige job her
3

typer af marketing specialister

En marketing specialist kan have mange forskellige ansvarsområder, der kan strække sig mellem alt lige fra digital marketing til PR-arbejde og andet. Man kan dog også specialisere sig indenfor specifikke områder i marketing-branchen. Som for eksempel:

afrikansk amerikansk kvinde smilende
afrikansk amerikansk kvinde smilende
4

arbejdet som marketing specialist

Som marketing specialist fokuserer du på at skabe strategier, som vil kunne få din virksomheds produkter til at skille sig ud fra andre varer på markedet. For at kunne lykkes med dette, er det nødvendigt at dele sine opgaver op for at nå sine mål. Læs med i det følgende afsnit, hvor vi stiller skarpt på de forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder for en marketing specialist.

arbejdsopgaver og ansvarsområder

En marketing specialists arbejdsopgaver og ansvarsområder omfatter blandt andet:

5

arbejdsmiljø og arbejdstider

En marketing specialist arbejder oftest i det private, men kan også arbejde i den offentlige sektor. Der kan være tale om alt lige fra arbejde i større eller mindre virksomheder såvel som non-profit organisationer. Nogle virksomheder ansætter en intern marketing specialist, som får arbejdsplads i virksomhedens kontormiljø. Hvis du bliver ansat i et marketing konsulentfirma, så vil du arbejde flere steder, eftersom du her yder service for flere forskellige eksterne klienter.

Marketing specialister arbejder ofte på et kontor i selve virksomheden, de er ansat i, eller på den arbejdsplads, de har som klient. Langt de fleste opgaver klares fra skrivebordet, men der vil dog også kunne forekomme opgaver, hvor du skal stå for events eller tage del i marketingkampagner. Jobbet kan også omfatte en del transport, når du skal tilse klienter eller leverandører samt udlandsrejser, hvis du arbejder for en multinational virksomhed.

hvem er dine kolleger

Som marketing specialist vil du kunne støde på en lang række forskellige kolleger indenfor marketing. Du vil ofte arbejde tæt sammen med  marketing manageremarketingkoordinatorer og PR-medarbejdere. Du vil dog også ofte kunne krydse veje med ledere, salgschefer og salgskonsulenter såvel som e-commerce manager, SoMe-managere og tekstforfattere.

arbejdstider

En normal arbejdsdag for en typisk marketing specialist ligger indenfor normale kontortider mellem typisk kl. 8-16 eller kl. 9-17 i hverdagene. Der kan dog forekomme overarbejdstimer, aften- og weekendarbejde i perioder med store projekter og stramme deadlines. Til tider vil du også skulle deltage i marketing-events om aftenen eller arbejde på kampagner henover en weekend. 

De fleste marketing specialister er ansat på fuldtid, med en normal arbejdsuge på 37 timer, men en del arbejdsgivere tilbyder dog mulighed for fleksible arbejdstider og sågar deltidsjob samt muligheden for at arbejde hjemmefra.

kvinde, der arbejder på et kontor
kvinde, der arbejder på et kontor
find ledige job her
6

uddannelse og karrieremuligheder

Der er op til flere forskellige uddannelsesveje som kan føre til et job som marketing specialist. Der findes både kortere og længere uddannelser, som kan bane vejen for en stilling som marketing specialist. Ønsker du at tage en kort videregående uddannelse, er uddannelsen til markedføringsøkonom et godt fundament. Det er en 2 årig erhvervsakademiuddannelse. Her får du grundlæggende kendskab til salg, kommunikation og markedsføring, og du får viden om de respektive værktøjer, der er effektive til planlægning og gennemførsel af en virksomheds markedsføring. Der findes også flere forskellige bachelor- og kandiatuddannelser, blandt andet indenfor erhvervsøkonomi og kommunikation, som kan danne rammen for en karriere som marketing specialist. Derudover vil en marketing specialist ofte skulle tage løbende kurser og efteruddannelse for at følge med den store udvikling og omskiftelighed, som faget er præget af - særligt indenfor digital marketing.

færdigheder og kompetencer

Som marketing specialist skal du helst besidde følgende kvaliteter og færdigheder:

Kommunikation

Eftersom marketing i sig selv er en form for kommunikation, så er det vigtigt, at du forstår at mestre kommunikation via flere forskellige kanaler. Som marketing specialist skal du være en god formidler, historiefortæller og være god til at ramme og forstå din målgruppe. Du skal kunne formidle stærke budskaber, skrive tekster, arbejde med SoMe-opslag og scripts, ligesom du skal formå at kommunikere skarpt og præcist med kunder, leverandører og samarbejdspartnere

Interpersonelle færdigheder

Som marketing specialist er det vigtigt, at du formår at interagere godt med dine kolleger for både at kunne sikre et godt flow af informationsdeling, skabe de bedste ideer og eksiskvere på dem, men også for at kunne udvise anerkendelse og sikre en god fælles indsats.

Social intelligens

Det er din opgave at sørge for, at samtlige kunder og interessenter er glade og tilfredse. Derfor skal du have forståelse for dine kunders behov og have indblik i hvilke tilgange, der er bedst at tage i brug i forbindelse med dine marketingkampagner. 

Kreativitet

Det kræver kreativitet at udvikle interaktive kampagner og tekster. Du skal kunne finde spændende nye måder at introducere et produkt til markedet og gøre det både vedkommende og relaterbart for målgruppen.

Analytiske evner

Før du lancerer en kampagne, er det vigtigt at have foretaget en analyse af resultaterne fra markedsundersøgelser. Gode analytiske evner vil her kunne hjælpe dig med at drage de rette konklusioner for at kunne bestemme den mest optimale fremgangsmåde.  

karrieremuligheder

Arbejdet som marketing specialist er en karrierevej med gode jobmuligheder såvel som gode chancer for at avancere. Mange marketing specialister vælger at videreudvikle sig indenfor faget, hvilket åbner op for muligheder for at kunne indtage stillinger som for eksempel marketing manager eller head of marketing & kommunikation. Det er også muligt at specialisere sig og blive analytiker indenfor digital marketing eller markedsanalyse, eller du kan vælge at bygge bro til en senere stilling som eksempelvis kommunikationschef eller PR-medarbejder.

find dit næste job her
7

fordele ved at finde et job som marketing specialist via Randstad

Hos Randstad hjælper vi virksomheder og kandidater med at finde det rette jobmatch. Vi rekrutterer marketing specialister til såvel faste som midlertidige stillinger, ligesom vi formidler kontakt mellem virksomheder og freelancere.

  • specialister finder specialister

Hos Randstad er vi specialister inden for rekruttering af marketing specialister. Vores rekrutteringskonsulenter inden for marketing har selv en baggrund i branchen og kender derfor både markedet og kunderne.

  • freelancers

Randstad ejer Europas største freelancer database twago og er eksperter i at identificere de rigtige freelancere til de rigtige projekter både lokalt og globalt.

  • projektansættelse

Randstad har mulighed for at kontraktansætte dig på time- eller månedsbasis alt efter dine og vores kunders ønsker. Vi sikrer dig ordentlige ansættelses-, kontrakt- og forsikringsforhold.

Randstad rekrutterer marketing specialister til faste stillinger hos mange spændende virksomheder. Vi får løbende nye opgaver ind fra vores kunder i hele landet.

Du har talentet. Virksomhederne har behovet. Vi skaber forbindelsen.

Woman standing behind a cash register.
Woman standing behind a cash register.
find dit næste job her
8

ofte stillede spørgsmål

De oftest stillede spørgsmål vedrørende arbejdet som marketing specialist.

thank you for subscribing to your personalised job alerts.