fordelene ved at rekruttere via en HR-udbyder vs. at gøre det selv.

Forretningskontinuitet er for mange organisationer en topprioritet. At sikre sig det rette talent og have det rigtige antal personer i din medarbejderstab er afgørende. Men lige så vigtigt er det, at du også gør en indsats for at undgå spild af tid og penge på ineffektive HR-processer.

En løsning er at samarbejde med en erfaren HR-udbyder, der kan hjælpe dig med at skaffe netop det talent, du har behov for, og som tilmed kan bidrage til at øge din organisations fleksibilitetsniveau.

Nedenfor har vi opridset en række af de konkrete fordele, du kan opnå ved at at samarbejde med en specialiseret HR-partner:

Få din tid tilbage

Du må nødvendigvis være i stand til at træffe de rigtige beslutninger om ansættelse, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få succes på det nuværende marked – og fremadrettet. Det betyder blandt andet, at du skal afsætte tid til centrale rekrutteringsprocesser såsom at udarbejde en detaljeret jobbeskrivelse i forhold til den profil, du er på udkig efter, og at overveje hvilke platforme du bedst interagerer med dem på. Blandt øvrige vigtige aktiviteter finder du udarbejdelse af jobtilbud, kandidatscreening, interviewafholdelse og referencetjek. Hvis du formår at eksekvere disse opgaver ud fra en høj standard, vil du være hjulpet godt på vej mod at finde netop det talent, der kan transformere din forretning – samtidig med at du reducerer risikoen for dårlige ansættelser.

I SMV’ernes verden er det generelle billede, at lederne har en bred vifte af ansvarsområder og lidt eller næsten ingen tid til rekrutteringsaktiviteter såsom:

  • Sortering og evaluering af et væld af ansøgninger
  • Håndtering af og opfølgning på jobannoncer
  • Håndtering af afslag
  • Organisering af interviews
  • Testudførelse
  • Fremlæggelse af forslag til kandidater for den interne ledelse

Hvis du vælger at overdrage ansvarsområder som disse til en HR-partner, vil du kunne give dit team mere tid til at fokusere på aktiviteter, der skaber øjeblikkelig værdi for forretningen. Du vil altid besidde den endelige beslutningskompetence i forhold til, hvem virksomheden ansætter. Det betyder, at du bibeholder fuld kontrol over rekrutteringsbeslutningerne uden nødvendigvis at skulle involveres i hvert stadie af processen. Når du samarbejder med Randstad, er det helt og aldeles op til dig at beslutte, hvor meget du ønsker at være involveret. Du bestemmer selv, om du f.eks. helst vil læne dig tilbage og lade den rekrutteringsansvarlige varetage dine bemandingsbehov, eller om du ønsker at være mere involveret i hvert enkelt trin på rejsen.

Sikring af kompetencer

Kompetencemæssige huller udgør en udfordring for arbejdsgivere – særligt i mindre virksomheder, der ikke har de fornødne ressourcer til at konkurrere med større forretninger, der kæmper om selvsamme talentmasse.

Mere end halvdelen (52%) af SMV-ejerne, der har svaret på undersøgelsen Q2 2019 CNBC/SurveyMonkey Small Business Survey, udtaler, at det var nemmere at finde kvalificerede medarbejdere året forinden selve studiet. Dette tal steg til hele 63% af virksomhederne i kategorien med mere end 50 ansatte.

Arbejdsmarkedet har forandret sig radikalt i løbet af 2020, hvor den globale arbejdsløshed naturligvis er steget som følge af pandemien. Det har resulteret i, at mange ansættelsesansvarlige ledere oplever udfordringer med at håndtere det høje antal af ansøgninger frem for rent faktisk at finde de rigtige match af kandidater.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at du skal tage det for givet, at de kompetencer, du har brug for, hænger lige på træerne og er let tilgængelige på arbejdsmarkedet – især ikke, hvad angår de stærkt teknisk orienterede stillinger. Det er særligt vigtigt at have en klar strategi for at anskaffe talent, hvis du opererer i en industri, der inden for de kommende år forventes at opleve forværrede tilstande med hensyn til manglende kompetencer – f.eks. ingeniør- eller fremstillingsbranchen.

En af de mest værdifulde fordele, som HR-virksomheder kan tilbyde deres kunder, er adgang til et vidtrækkende netværk af gennemtestede og troværdige kandidater, som allerede har demonstreret deres kompetencer hos andre virksomheder med lignende udfordringer.

At træffe den rigtige beslutning om løn

At fastsætte lønnen for en bestemt stilling kan være en svær balancegang. På den ene side skaber det åbenlyse økonomiske ulemper, hvis du betaler for meget. Men på den anden side risikerer du at gå glip af talentfulde medarbejdere, som kan finde bedre tilbud hos dine konkurrenter, hvis du betaler for lidt.

Når du konkurrerer om efterspurgt talent, der for alvor kan gøre en forskel for din forretning, er det vigtigt at få skabt den rette balance i forhold til lønniveauet. Særligt når man tager i betragtning, at lønnen udgør den vigtigste faktor i forhold til menneskers valg af arbejdsgiver. I Randstads seneste employer branding-undersøgelse fremhævede 57% af respondenterne en attraktiv løn og personalegoder som de primære grunde til at vælge en arbejdsgiver.

Hos de specialiserede rekrutteringsbureauer og leverandører af HR-services dedikeres al tid til et målrettet arbejde med netop dette felt. På den måde kan du få den mest opdaterede information om lønniveauer, og hvad du bør tilbyde dine kunder for at forblive konkurrencedygtig.
 
Derudover skal en velfungerende partner gerne kunne holde dig fuldt informeret om trends og udviklinger relateret til dine ansættelsesaktiviteter – f.eks. mangel på medarbejdere med bestemte kompetencer eller særlig erfaring. Ved at udruste dig selv med disse informationer står du stærkere, når du skal træffe de rette beslutninger i forhold til fastsættelse af løn.

Bliv opdateret på trends og teknologier

HR og rekruttering er et felt i rivende udvikling, hvor nye innovationer hele tiden knopskyder. Det er afgørende, at du konstant er proaktiv og holder trit med forandringerne. Først og fremmest for at sikre, at du drager fordel af de mest værdiskabende metoder og teknologier – f.eks. brug af videointerviews og virtuel onboarding. Men for det andet også for at udvise over for potentielle medarbejdere, at du er en moderne og agil virksomhed.

Hvis du vælger at indgå et samarbejde med en leverandør af HR-services, vil du få øjeblikkelig adgang til de nyeste informationer og indsigter i forhold til, hvordan markedet udvikler sig. En specialiseret partner vil i øvrigt kunne rådgive dig om, hvilke værktøjer og teknologier der afspejler det største potentiale i henhold til at kunne optimere dine rekrutteringsaktiviteter.

En anden vigtig fordel ved at outsource din rekruttering er, at du hele tiden bliver opdateret på de seneste udviklingstendenser i de jobsøgendes efterspørgsel og søgeadfærd. Denne viden kan hjælpe dig med at opbygge et effektfuldt employer-brand udadtil.

Hos Randstad foretager vi årligt en employer branding-undersøgelse med henblik på at identificere de centrale faktorer, der påvirker menneskers beslutninger om at arbejde i bestemte organisationer.

Hvis du går og overvejer at indlede et samarbejde med en HR-partner, gør du klogt i at læse vores lynguide “5 centrale spørgsmål, når du skal vælge en HR-partner

hent guiden her

artiklens ekspert

Michael Skoubo Holm - Direktør, Staffing

Michael er ansvarlig for Randstad Danmarks Staffing-forretning og har mange års erfaring med rekruttering og bemanding.

< gå tilbage forrige side